Legenden om Tianding

Inden vi dykker ned i anmeldelsen af Legenden om Tianding, skal det bemærkes, at alle kulturer har deres myter, historiske helte og legender. Vi er vant til at høre historier om Kong Arthur, Hercules, Genghis Khan... Men få mennesker har hørt om Liao Tianding, en taiwansk skurk, der betragtes som Robin Hood i sit land, der kæmper imod rigdommens misbrugere og dem, som er favoriseret af regeringen, til fordel for de almindelige mennesker.

Spillet foregår i starten af det 20. århundrede og er opdelt i flere kapitler, der fortæller historien om den unge helts forskellige bedrifter i en forholdsvis lineær udvikling, selvom der er nogle ekstra veje, hvor vi kan finde samlerobjekter og genstande, når vi har opnået nogle færdigheder. Den måde, historien bliver fortalt på, er ganske passende og hjælper os med at fordybe os i fortællingen.

Kampene er baseret på kampsport, hvor vi bruger en knap til at angribe, en anden til at afvæbne og en tredje til staminaforbrugende specialteknikker. Kamphastigheden er meget hurtig (uden at være hektisk), vi kan stjæle og bruge våben fra vores fjender efter eget valg og udføre meget interessante kombinationer, endda ved at bruge elementer fra scenariet for at gøre det nemmere for os. Det kan siges, at dette er en meget veludført østlig version af det kampsystem, som bliver tilbudt af Guacamelee.

Derudover har vi to sværhedsgrader, og i en af dem er marginen for fejl minimal, hvilket hjælper meget med at gøre det spilbart for et bredere publikum. Derfor finder vi meget interessante kampe, der er tilpasset vores niveau, og blandt dem skiller bosskampene sig ud, da de tvinger os til at lære deres mønstre for at få succes og ikke nødvendigvis måtte starte forfra fra den sidste gemte position.

Ellers har vi platformområder, hvor vi skal undgå fælder, bruge en klatrekrog til at bevæge os og endda anvende angrebstræk for at komme længere (noget vi skal have i mente).

Formatet for filmsekvenser, HUD og andre elementer er direkte inspireret af tegneserier, og dette ser vi normalt i form af vignette. Men det stopper ikke der, og selve spillet opretholder denne æstetik til enhver tid. Dette er en af dets styrker, selvom den begrænsede variation af NPC'er arbejder imod det. Stemmerne er på originalsproget (inklusive fortællerens), hvilket bidrager meget til stemningen, som også understøttes af musikken.

Afslutningsvis må det siges, at Legenden om Tianding er et 6+ timers eventyr med meget interessante kampe og en præsentaion, der ved, hvordan man sætter sit præg, men det indeholder dele, der bremser det spændende tempo, som platformspil og kampe giver os (især det at udforske byen og de "nødvendige" præsentationer for hvert kapitel).